Har tilbragt en dejlig uge i Paris som naturligvis indebar lidt shopping. De fleste køb skete i Sephora og Kiko, men jeg samlede også nogle småting op andre steder. Se senere indlæg.
Vi boede lige op til Rue du Commerce - en dejlig rolig hovedgade med mange skønne butikker. Bla. en Sephora. Vi besøgte flere forskellige Sephoras i Paris, men denne var den absolut bedste. De andre var større, men meget støjende, overfyldte og med meterlange køer. Og den ene vare jeg ledte efter var udsolgt alle steder - undtagen i vores lokale Sephora på Rue du Commerce.
Mit første køb i Sephora var Marc Jacobs Style-Eye-Con No. 7 - Plush Shadow i "The Lolita 206". Check den evt. ud her. Designet på paletten er elegant og lækkert. Farverne er neutrale - en blanding af matte og shimmer. Kvaliteten er i top. Jeg gav €53,50 for den og den er alle pengene værd!
Det skal siges at jeg har en svaghed for paletter - særligt neutrale øjenskyggepaletter. Det er min absolutte yndlingsting at købe. Jeg har "Naked 1" og "Naked 3" paletterne fra Urban Decay. "Naked 2" paletten afviger ikke voldsomt meget fra den første, og jeg havde overbevist mig selv om at jeg ikke behøvede den. Men efter at have leget lidt med farverne i Sephora endte den i kurven. Det er nogle lækre paletter, farverne er bløde og nemme at arbejde med. Det eneste negative er at de har tendens til at drysse en anelse, men det er der råd for.
"Naked 2" paletten fra Urban Decay kan findes på Lookfantastic.com til 37 GBP
Jeg var faktisk på jagt efter en anden palette - Urban Decay Electric Pressed Pigment Palette. Har set den allevegne på internettet og Youtube. Var ikke helt sikker på om det var en palette for mig, da den er meget farverig. Men farverne er smukke, meget intense og virkelig god kvalitet. Det var den ene ting jeg ikke kunne finde andre steder end hos den lokale Sephora. Den er stadig at finde på nettet bla. her
Chanel har lige udvidet deres Les Beiges produktlinie med bla. Chanel Les Beiges Healthy Glow Multi-Colour Broad Spectrum SPF 15. Det er en limited edition palette indeholdende en bronzer, en blush og en highlighter. Den bygger på Les Beiges princippet om en let og meget naturlig makeup og både bronzeren og blushen er matte og meget afdæmpet. Highlighteren er ligeledes diskret og giver en meget let glød. Den fås i to farver - en til lys hud og en til mørkere hud. Den kan fås online hos Nordstrom til 380 kr og fysisk hos Magasin og nogle Matas.
Jeg kunne have købt mange flere ting, men syntes allerede at jeg havde brugt for mange penge. I næste indlæg viser jeg hvad jeg fandt hos Kiko og i Galleries LaFayette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar