Hår har ikke godt af at blive vasket hver dag - særligt ikke tørt hår.
Hvis du er en af dem der endnu ikke har hørt om tørshampoo, så lad mig starte her. Tørshampoo er en spraypudder til håret, som gør at du kan springe en hårvask - eller to - over. Det opløser olien i håret og giver det mere løft og fylde. Man sprayer tørshampooen i hårrødderne, lader den sidde lidt, hvorefter man børster håret igennem.
En af de største ulemper ved tørshampoo er at den kan efterlade hvidt pudder i håret, som giver et lidt kedeligt gråligt skær hos de mørkhårede. Det har firmaerne selvfølgelig taget til sig, og der kan nu fås tørshampoo til også de mørkhårede.
For ikke så længe siden fandt jeg et nyt mærke BATISTE, netop kendt for deres tørshampoo som findes i et væld af varianter. Og til en latterligt lav pris. Jeg har investeret i bare to slags. Dry Shampoo Dark og Dry Shampoo XXL Volume. Jeg har endnu ikke testet dem af, men der findes adskillige positive anmeldelser af dem på nettet. Og til prisen er de et forsøg værd.
Hvis du vil se varianterne (og evt. købe), kan det gøres HER. Der er en variant for alle. De koster mellem 28 og 38 kr. Kan købes på ASOS.com, som har gratis forsendelse til danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar