tirsdag den 19. november 2013

HOURGLASS Ambient Lighting Palette

Hourglass Ambient Lighting Powder er en meget fin finishing powder.

Normalt anvender man pudder til at fiksere sin foundation og mattere huden - særligt i T-zonen hvor huden har det med at blive mere eller mindre skinnende i løbet af dagen. En pudder til det formål kaldes en setting powder.

Der er kommet en ny generation af puddere, finishing powders, som tilfører huden lys og glød uden at være skinnende eller fuld af glimmer. Pudderen får porer til at synes mindre, slører udjævnheder og tilfører huden en naturlig glød.

Hourglass Ambient Lighting Palette indeholder "Dim Light", "Incandescent Light" og "Radiant Light".

"Dim Light" er fra den faste kollektion og beskrives som en meget lys pudder med varme undertoner og en diskret satin finish. Den tilfører ikke huden nogen farve og kan anvendes som en let pudder i hele ansigtet.

"Incandescent Light" er en limited edition pudder. Den har en lidt mere perlemorsagtig finish og anvendes bedst som highlighter på kindben, næse og amourbuen. Pudderen er stadig meget diskret og giver en naturlig og let highlight effekt.

"Radiant Light" er en gylden, beige pudder og også denne er en del af den faste kollektion. Formålet med denne er at tilføre huden noget varme og den anvendes på de samme steder, man ville anvende en bronzer. Resultatet er igen diskret og pudderen giver en let, varm glød til huden.

Har man fedtet hud kan man med fordel anvende en setting powder først og tilføre lidt finishing powder efterfølgende. Det vil give en længere holdbarhed, da Ambient Lighting Powder ikke kontrollerer shine særlig effektivt - hvilket heller ikke er meningen med produktet.

Hourglass Ambient Lighting Powder er meget populære og paletten er lynhurtigt blevet udsolgt i USA og UK. Jeg fik min på uk.spacenk.com. Hvis I er heldige er det måske stadig muligt at få fat i den. Den er dyr - 56 pund.

Single pudderne og paletten kan findes HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar